Om mig
Behandlingerne hos mig foregår i nyindrettet lokale med speciadesignet briks i privaten. Disse rolige omgivelser er den ideelle ramme for at finde den rette behandling, der tager udgangspunkt i det enkelte individs behov. Jeg har altid arbejdet tillidsbaseret, hvor gensidig tillid og fortrolighed er alfa omega. Selvom jeg har arbejdet på højtprofilerede arbejdspladser, er det ikke mig, du ser på billederne fra jubelsecerne, når pokalerne er i hus. Jeg foretrækker ’at gå under radaren’ og overlader trygt glamouren til de rette personer.
Du vil opleve et behandlingsmiljø, der er afslappet, hvor humor, en frisk bemærkning og smil på læben kan forekomme. CPH Body er ikke en del af en kæde eller en del af et stort konglomerat, men drives af mig som enkeltperson, og det ligger mig på sinde, at jeg personligt står for alt fra den indledende kontakt, over samtale til selve behandlingen. Mine værktøjer er uddannelse, erfaring, lyttende ører, arbejdende næver og en interesse for det hele liv. Disse værktøjer er din sikkerhed for, at du er i gode hænder.
CV
F.C. København
1992-2023
Det er spillerne, der har leveret 15 mesterskaber i min tid i klubben. Min opgave har blot været at få dem klar til at præstere.
DBU A-landsholdet
2019-nu
Landsholdet samles kun fire-fem gange om året, derfor gælder det om at være meget præcis som behandler.
Sparta Atletik
2013-2018
Atletikken og løbedisciplinerne er mit hjertebarn, og jeg kender alle skaderne fra min egen krop
DCU - Banelandsholdet
1989-1994
Rytterne er et specielt folkefærd, der udsætter sig selv for vanvittige strabadser. Her har jeg mødt de største personligheder og de største udfordringer.